Skak og skolepræstation: hvad siger studierne egentlig

Forældre og lærere læser ofte, at skak skulle forbedre karaktererne, koncentrationen eller endda intelligenskvotienten. Disse påstande bygger nogle gange på rigtige studier, men forenkler dem meget. For at få et retvisende billede må man se på, hvad hvert studie målte, hvor mange elever der deltog, hvor længe, og med hvilken metode.

Transfer af læring

Ideen om, at en færdighed opnået på ét område (her at spille skak) forbedrer præstationen på et andet (matematik, læsning, generelt ræsonnement). Det er netop denne transfer, studierne om skak i skolen forsøger at måle.

Skak og skolepræstation: oversigt over de vigtigste studier

Den danske undersøgelse »Your Move« (2017)

Michael Rosholm, Mai Bjørnskov Mikkelsen og Kamilla Gumede fulgte 482 børn fra 5 skoler i Aarhus, fordelt på 34 klasser fra 1. til 3. klasse. Af dem var 323 (behandlingsgruppen) med i forsøget: fra foråret til midt i oktober 2013 blev en af de fire ugentlige matematiktimer på 45 minutter erstattet af en matematiktime med udgangspunkt i skak, svarende til ca. 30 timer. De øvrige 159 elever fulgte deres normale undervisning.

Resultat: en anslået gevinst på 0,10 til 0,18 standardafvigelser på matematiktests, især i opgaver med genkendelse af mønstre. Effekten var koncentreret blandt børn, der sagde, at de var utilfredse eller kedede sig i skolen; den var nul for dem, der aldrig kedede sig.

Begrænsninger anerkendt af forfatterne: klasserne blev valgt af skolelederne og ikke udtrukket ved lodtrækning; stikprøven var for lille til med sikkerhed at påvise en effekt under 0,23 standardafvigelser; en enkelt underviser, klubspiller, gav undervisningen, nogle gange i nærvær af den sædvanlige lærer; signifikansen forsvinder i nogle modeller. Forfatterne præsenterer deres arbejde som et pilotstudie og opfordrer til et randomiseret forsøg.

Metaanalysen af Sala og Gobet (2016)

Giovanni Sala og Fernand Gobet samlede 24 studier (40 effektstørrelser), der sammenlignede elever, som havde fulgt skakundervisning, med kontrolelever, i alt 2.788 unge i »skak«-grupperne og 2.433 i kontrolgrupperne. De finder en samlet moderat effekt (g = 0,338), lidt større i matematik (0,382) end i læsning (0,248), og en tydeligere effekt, når undervisningen varer længe; de placerer den nyttige tærskel omkring 25 til 30 timer.

Den afgørende begrænsning: næsten ingen af de analyserede studier sammenlignede de spillende elever med en »aktiv« kontrolgruppe, det vil sige en gruppe, der deltog i en anden ny og stimulerende aktivitet. Det er derfor umuligt at udelukke, at effekten skyldes nyhedens værdi, underviserens begejstring eller den opmærksomhed, eleverne fik (en placebo-effekt), snarere end skakken selv.

Det engelske randomiserede forsøg fra EEF

Det er det solideste studie til dato. Det blev finansieret af Education Endowment Foundation og gennemført af et hold fra UCL Institute of Education (John Jerrim, Lindsey Macmillan, John Micklewright, Mary Sawtell og Meg Wiggins), og det udtrak ved lodtrækning 100 engelske grundskoler. I skolerne i »skak«-gruppen fulgte alle elever i Year 5 (9-10 år) et standardiseret program på 30 timer, ledet af instruktører fra foreningen Chess in Schools and Communities, i skoleåret 2013-2014.

Hovedkriteriet var karakteren i den nationale matematikprøve ved slutningen af grundskolen (Key Stage 2), rettet af eksterne censorer og afholdt et år efter undervisningens afslutning. Af 4.009 elever foreligger resultater for 3.865 (97 %). Resultat: en effekt tæt på nul, med et konfidensinterval fra cirka −0,15 til +0,15 standardafvigelser, og heller ingen effekt i læsning eller naturfag. Forfatterne konkluderer, at der er behov for strenge metoder, før man kan hævde nogen gevinst.

Hvad denne undersøgelse ikke siger: den måler en varig effekt på prøver, et år senere. Den siger intet om eventuelle umiddelbare effekter eller om sociale fordele og glæden ved at lære, som forfatterne selv nævner som mulige spor.

Den italienske undersøgelse af Trinchero og Sala (2016)

Roberto Trinchero og Giovanni Sala sammenlignede 931 elever i grundskolen fordelt på tre grupper: to grupper med skakundervisning og en kontrolgruppe. Gruppen, hvor instruktørerne eksplicit underviste i problemløsningsstrategier, som er særlige for skak, opnåede bedre resultater i matematisk problemløsning end de to andre. Ifølge forfatterne er det den eksplicitte undervisning i disse strategier, mere end spillet alene, der fremmer transfer.

Hvad man med rimelighed kan konkludere

1. Ingen mirakeleffekt. Det mest stringente studie finder ingen varig effekt på prøver.
2. Mulige, men små effekter, især i matematik, især på kort sigt, og især når spillet bruges til at lave matematik.
3. Undervisningsmetoden betyder noget: eksplicitte strategier, forbindelse til faget, tilstrækkelig varighed.
4. Nogle elever har større gavn, som dem der kedede sig i skolen i den danske undersøgelse.
5. Skak har andre værdier end karakterer: glæde, socialisering, respekt for regler. De bør også bedømmes ud fra disse kriterier.

Gør skak én mere intelligent?

Gode skakspillere opfattes ofte som meget intelligente, men korrelation er ikke kausalitet: børn, der tiltrækkes af skak, har måske allerede nogle forudsætninger. Kontrollerede undersøgelser viser ikke, at det at lære skak øger den generelle intelligens. Le Palais des Échecs tager fat i denne udbredte forestilling i en artikel med titlen gør skak virkelig klogere?, og stiller også det omvendte spørgsmål: skal man virkelig være intelligent for at spille skak?

Mit barn har svært ved skolen: kan skak hjælpe?

Det kan være en del af løsningen, men ikke erstatte den. Et barn, der keder sig eller mister modet, kan gennem spillet genfinde lysten til at undersøge, tænke og lykkes, og den danske undersøgelse går i den retning. Men en vedvarende vanskelighed i læsning eller matematik kræver først en dialog med læreren og, om nødvendigt, tilpasset støtte. Skak er et motiverende supplement. Om skolen, se skak i skolen i Frankrig.

For det nærliggende spørgsmål om ikke-skolemæssige fordele (koncentration, tålmodighed, selvtillid), se skakkens fordele for børn, og for den præcise forbindelse til matematik, gå tilbage til den danske undersøgelse og de andre spor på vores side om skak og matematik.